Om os 


Vi bor på en ejendom lidt udenfor Viborg, hvor vores passion for hunde og jagt går hånd i hånd med hverdagen. Jan har arbejdet med hunde siden 1988, hvor han fik sin første flatcoated retriever. I 1998 fik Marianne sin første brune labrador, og året efter blev også Jan en del af labrador-verdenen. Siden da har labradoren haft en central plads i vores liv – både som familiehunde, jagtkammerater og avlshunde.

Vi har begge en forkærlighed for forskellige typer labradorer – Jan arbejder primært med den arbejdsglade og energiske Formel 1-type, mens Marianne holder fast i den klassiske, brune og gammeldags model, som også vil arbejde. 

Marianne har gennem årene deltaget i udstillinger i både Danmark, Tyskland og Sverige med Whacker, som opnåede championtitler og dermed har sat sit præg på den danske avl af gammeldags labradorer. Vi har et ønske om at bevare den gode gammeldags labrador.

Vi er begge passionerede jægere, og vores hunde er naturligvis med i hele jagtsæsonen. Jan er en del af et jagtkonsortium, hvor hundene både driver og samler op. Derudover er han også aktiv opsamler på et gods, og deltager jævnligt i markprøver med hundene.

Vi har fokus på at skabe en sund labrador retriever, der kan bruges til jagt og markprøver - men som samtidig kan være en rigtig god familiehund. 

Hvis du ønsker at høre mere om vores hunde, eller potentielt kommende hvalpe, er du altid velkommen til at kontakte os.